Kort notits om Skattevæsenet.

På nogle måder er min viden om hvordan skattevæsenet fungerer og betjenes som borger ganske lille. Om skattevæsenet ved jeg dog fra Benny Andersens ”Snøvsen” at ”skattevæsenet er et stort og venligt dyr”. Det er jo for så vidt korrekt. Et stort og også ganske kompliceret organ. Vi kommer allesammen i kontakt med det hvert forår, når fuglene begynder at pippe og en vis opgørelse kommer ud.

Sidst jeg tjekkede var 900.000 i kø før mig, vel svarende til godt en fjerdedel af Danmarks borgere, der har et skattekort at forholde sig til. Jeg brugte ventetiden til at kigge lidt rundt på diverse vejledninger Skat har liggende i pdf-format på deres hjemmeside: f.eks En praktisk guide til dansk skat: Skrivelsen er godt nok udarbejdet til ” nye borgere i Danmark og ikke-dansktalende, der endnu ikke er helt fortrolige med det danske skattesystem.”, og jeg bliver da også bekræftet i ting som jeg godt synes jeg allerede vidste:

”Skat er en af grundstenene i det danske samfund”

”Danmark har demokrati”

Til gengæld fik jeg heller ikke rigtigt svar på ting jeg ikke vidste (og det havde måske også være meget at forlange), men jeg føler mig i hvert fald endnu ikke helt fortrolig med det danske skattesystem. For eksempel har jeg på ingen måde styr på hvilke fradrag jeg eventuelt kan få. Jeg ved ikke hvordan jeg skal estimere hvor meget jeg kommer til at tjene i løbet af et år (jeg er timelønnet uden fast timetal, så det er jo svært). Jeg ved ikke hvordan jeg kan udregne min trækprocent eller helt skal forstå mit fribeløb. Jeg ved, at jeg kan ændre på min trækprocent, men ved ikke helt hvilken retning jeg bedst gør det i.

Jeg synes at det er synd, at jeg ikke forstår systemet bedre. Ikke bare for min egen skyld, men også for systemets skyld – og også for alle de andre brugere af systemets skyld! Nu har jeg gennem snart tre år fået at vide at jeg er blomsten af den danske ungdom, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilke forudsætninger stilken, bladene og rødderne af den danske ungdom mon har for at forstå systemet og føle sig retfærdig behandlet i det?

Jeg betaler min skat med glæde – og egentligt også gerne i overmål, men jeg beder om at blive taget bedre i hånden.

Forrige
Forrige

BørneRiget eksemplificerer psykiatriens underprioritering

Næste
Næste

MOKOSKOPER