Det Etiske Råds nye anbefalinger til abortgrænsen

Det Etiske Råd kom sidste uge med nye anbefalinger til abortgrænsen. På nuværende tidspunkt står den på 12 uger, og det er en grænse sat ved abortens frigørelse i 1973. Siden da er der sket meget. Både medicinsk og politisk. Vores generelle kunnen indenfor det medicinske og kirurgiske har udviklet sig markant, og de risici der har været involveret med sene aborter er nu meget mindre end tidligere. Samtidig er vi også blevet, en lille bitte smule (men der er stadig langt igen), klogere på sindets biologi og kan i dag tale langt mere informeret om hvorvidt et foster har en‘antropomorf’-bevidsthed (det har det ikke). Politisk er der sket mange ændringer rundt omkring i verden. Vores naboland Sverige har sat abortgrænsen på 18 uger. Oversøisk er aborten først blevet liberaliseret, for så, indenfor de seneste år, at blive gjort ulovlig i adskillige delstater. Hjemme i Europa har konservative og religiøse lande, *host* Polen *host*, også strammet abortlovgivningen markant.

I det lys er det ikke tankevækkende at den nuværende abortlovgining, med den frie abort op til 12 uger, ikke har ændret sig gennem 50 år i Danmark. Til gengæld er den nuværende lovgning heller ikke tidssvarende længere. Særligt, når op mod 60 kvinder om året i Danmark, må søge hjælp for en abort i Sverige.

Aborten er heldigvis ikke et emne som deler vandende i Danmark. Jo, altså, den deler vandende mellem tosserne i Kristendemokraterne (samt andre religiøse tosser) og resten af befolkningen.

Når man diskuterer abort er det vigtigt at slå fast, at den dualistiske forståelse af bevidstheden (at sjæl og krop er to adskilte elementer) ikke har gang på jorden. Vores bevidsthed/ indre/sind (kald det hvad du vil), er et produkt af biologien. Specifikt, et produkt af hjernen. I det lys er de fleste dyr, som vi kan finde i supermarkedernes kølediske, langt mere bevidste og selvreflekterende end ikke-levedygtige fostre.

Aborten er enormt vigtigt for kvinders frigørelse, selvbestemmelse, somatiske og psykiske sundhed. Det er den gravide, som har - og bør have - selvbestemmelse over egen krop. Denne selvbstemmelse er ikke blot mht. kvinders reproduktive frihed, men også ifht. deres eget liv generelt (seksuelt, relationelt, udannelsesmæssigt, karrieremæssigt og økonomisk). At få et barn er en omvæltning af livet, og barnet vil blive altoverskyggende. Derfor er det paramount at den fødende kvinde går ind i moderrollen med den aktive beslutning herom.

De nye anbefalinger

De nye anbefalinger fra Det Etiske Råd lyder på at abortgrænsen skal hæves op til 18 uger. Dette er anbefalingen fra 9 ud af 17 rådsmedlemmer (Lise Müller/SP, Grete Christensen/SP, Merete Nordentoft/Psykiater, Christian Gamborg, Rasmus Willig, Birgitte Arent Eiriksson, Knud Kristensen, Svend Brinkmann, Jacob Giehm Mikkelsen)

4 medlemmer anbefalede at grænsen skal hæves op til 15 uger (Leif Vestergaard pedersen, Christine Nellemann, Henrik Nannestad Jørgensen og Anette Hygum/Onkolog) 4 medlemmer anbefalede at grænsen skal forblive på de nuværende 12 uger (Ida Donkin/læge, Mie Oehlenschläger, Berit Andersen/samfundsmediciner og Mikkel Wold/præst........)

Etisk råds argumenter

Argumenterne for at hæve abortgrænsen til 18 uger har været at styrke kvinders selvbestemmelse, give tid til at fordøje og reflektere over den viden der kan erhverves ved 1. trimester scanningen og give bedre tid til at foretage eventuelle genetiske undersøgelser, som kan bidrage til at træffe et bedre valg. Derudover understreger de vigtigheden af at have en måned til den levedygtige alder (omkring 22. uge) og at der ikke er betydeligt forøget risiko ved abort i 18. uge.

Af begrundelserne for at holde abortgrænsen ved de 12 uger, indgår både noget pladder, men også nogle spændende refleksioner.
Af de spændende refleksioner går, at man gerne vil sikre mod tendenser til et selektionssamfund, idet den senere grænse vil tillade flere beslutninger om abort på baggrund af fosterdiagnostik, og derved underligge det et samfundsinduceret tryk på forældrende om at ‘leve op til’ visse idealer for ens børn. Frygten her er både, at man vil fraselektere på basis af forfængelighed, og at der i lyset af et samfund, som udvikler sig imod mindre og mindre accept af det anderledes og uperfekte, skal være beskyttende elementer mod selektionssamfundet.

Spændende fremtid

Der venter os de kommende år en spændende fremtid. Det Etiske Råds anbefalinger er ikke lov. Anbefalingerne vil blive drøftet i Folketinget, hvor den endelige beslutning også vil blive taget. Lige nu støtter de fleste partier, pånær Nye Borgerlige, DF, Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne, at abortgrænsen skal hæves.

Såfremt at abortgrænsen bliver hævet, må tiden vise, hvorvidt frygten om selektionssamfundets indflydelse vil aktualisere sig i virkeligheden.

Og så kan man spørge sig selv, hvorvidt den kamp mod selektionssamfundet bør tages ved abortlovginingen, som en symptombehandling, eller om vi som samfund bør komme den til rods og bekæmpe den der, hvor den opstår.

Indtil da, kan de omtrent 60 kvinder om året i Danmark, forhåbentlig få lov til at blive behandlet hjemme, i stedet for at måtte søge udenlandsk og sidde med en dårlig følelse i maven, om i hvilket omfang samfundet stempler dem som kriminelle eller amoralske.