SSSS - Selective Sound Sensitivity Syndrome

SSSS - også kendt som misofoni - er en ikke diagnose-anerkendt lidelse som indebærer ukontrollerbar opståen af vrede, voldsom irritation eller endog trang til at udøve vold, når man hører visse lyde.

De klassiske triggere er lyden af at nogen tygger, slubrer, synker, trækker vejret eller børster tænder. Det er common sense at lyden af at nogen knaser gulerødder på læsesal er vildt irriterende, men for at man skal tendere mod at have lidelsen, skal det være fysiske og/eller neurologiske reaktioner til stede. Det kan være tale om diverse fight- or flight responser fra det sympatiske nervesystemet, gråd, fraværenhed og i værste fald aggressivitet.

Min skamfulde googlesøgning ”why do I get angry when I hear chewing” har aldrig givet noget andet svar end, at man ikke rigtig ved hvad lidelsen kommer af, og jeg har konkluderet med at min galhed bør forbigås i stilhed. Indtil nu. Den allernyeste forskning, publiceret i Journal of Neuroscience, tyder imidlertid på, min trang til at kyle glas i væggen i ovennævnte situationer, muligvis kommer av en form for hyperkobling mellem auditiv og motorisk cortex.

På en eller anden måde, kan dette tyde på at min hjerne tror det er mig, der udfører den lydproducerende bevægelse. Hvad følelsen af vrede kommer af, ved man dog ikke, men der spekuleres i noget i retning af tab af at kontrol over egen krop føles ubehagelig.

Fordi dette ikke er en rigtig diagnose, og fordi eksponeringsterapi har vist sig ikke at fungere, vil jeg herefter bedrive eksperimentel behandling på mig selv ved at tage kontrollen ”tilbage”:

Hver gang nogen i min umiddelbare nærhed tygger tyggegummi, vil jeg gøre det samme med endnu mere åben mund. Og næste gang nogen ved siden af mig trækker vejret usandsynligt højt gennem næsen til forelæsning, vil jeg sætte en fløjte i mit eget næsebor og lave en endnu højere lyd.

Opdatering følger, såfremt jeg ikke irriterer mine ofre til døde.