DET FILOSOFISKE HJØRNE: Karl Popper og dit lægelige samfundsansvar
Forestil dig tiden blev skruet 100 år tilbage. Vi er i begyndelsen af det 20. århundrede. Alt imens du knokler på læsesalen i indre by, trykkes Einsteins relativitetsteorier for første gang, og vores lægelige kollega Sigmund Freud føder Psykologien som videnskab med skabelsen af psykoanalysen.
Det var uden tvivl en hektisk og begivenhedsrig periode for videnskaben.
Nye opdagelser og teorier sprang op fra alle sider. Kan alt det nye viden, uden undtagelser, dog være korrekt?
Har relativitetsteori, psykoanalyse og eugenik lige stor videnskabelig redelighed?
- det spørgsmål forsøgte den østrisk-britiske filosof Karl Popper (1902-1994) at svare på!
Karl Popper argumenterede for at ikke alt videnskab er lige. Nogle former for videnskab har højere validitet end andre, sagde Popper. Samtidig findes der også ”falsk videnskab”, Pseudovidenskab, som udgiver sig for at være videnskabeligt eller korrekt, men i realiteten ikke opfylder de almene logiske krav.
Popper observerede i sin samtid både Freuds og Einsteins karriere og praksis. Han studerede både Freuds psykoanalytiske teorier og deltog i Einsteins egne forelæsninger om universets love. Det var her, at han bemærkede en distinkt forskel på de to store tænkere. Popper lagde mærke til at Freud var i stand til at konkludere mening ud fra alle tilgængelige og tænkelige datapunkter til at underbygge hans psykoanalytiske metode. Freud kunne både forklare de samme udviklingspsykologiske problematikker som resultatet af et barn, der fik for få kram fra forældrene eller modsat for mange kram. (samt at alle adfærdsmekanismer hos kvinder kunne forklares gennem penis- misundelse... hvor var den nobelpris?)
Freud kunne altså finde evidens for alle hans teorier uanset hvor han kiggede hen!
Til gengæld så Popper at Einstein havde en radikalt anden indgangsvinkel. I stedet for at se ’bagud’ og finde sin data i fortiden, byggede en han hypotese på basis af hans observationer til at forudsige fremtiden. Popper indså at Einsteins metoder, modsat Freuds, var aldeles risikable for Einsteins ideer. Einstein satte alt på spil, for hvis hans forudsigelser ikke holdte vand, faldt hans teori på jorden. Så var det slut. Havde solformørkelsen i 1919 ikke leveret de datapunkter Einsteins modeller havde forudsagt, var der ingen relativitetsteori tilbage.
Men spillereglerne var altså anderledes for Freud. Freud kunne altid genfortolke hans datapunkter på en ny måde, og derved fortsat bekræfte hans teorier, uden nødvendigvis at ændre dem. Freud havde unægtelig en bias for sine egne forklaringsmodeller, og observerede relationer mellem mennesker og deres adfærd. Om de så var der eller ej.
Dette fik Popper til at konkludere at psykoanalysen er en falsk videnskab, en pseudovidenskab. Herefter fremsatte Popper følgende tommelfingerregel: videnskab afkræfter, mens pseudovidenskab bekræfter (confirmation).
Det er et hårdt statement, og følger man det rigidt og unuanceret kan det volde problemer. Popper nuancerer tommelfingerreglen
således: i) Det er altid nemt at finde den confirmation du søger når du er biased og modsat er det mindre sandsynligt du finder de data punkter, som afkræfter din teori
ii) En confirmation må kun gælde hvis den kommer fra en risikabel prædiktion (a la Einstein)
Poppers relevans i dag
Popper’s filosofiske arbejde har siden ændret praksis indenfor videnskabelig forskning. Hvor falsifikation er muligt, er det i dag betragtet som en af de gyldne standarder indenfor videnskaben. Dette kan for de mange der læser her virke helt banalt, men for den store del af befolkningen, som er videnskabsteoretisk illitterære er denne betragtning ikke ligeså åbenlys.
Blandt andet derfor sniger der sig til tider pseudovidenskabelige ideer på dagsordenen i samfundsdebatten. Ideer som påvirker os alle for mod en værre tilstedeværelse. Selv om det er få parasitter hvert år, akkumulerer de sig til et bæst, som holder oprigtig viden og fremgang tilbage. Eksemplerne er mange: a) Bjørn Lomborg og hans årlange klimakrise-benægtelse, hvor han kontinuerligt fandt nye årsagsforklaringer til klimaændirngerne, som ikke havde baggrund i menneskelig-indflydelse; b) religioner og religiøse skrifter, hvor folk konstant genfortolker fx biblen eller koranen for at få dem til at passe ind i de seneste videnskabelige anerkendelser, så det hele giver mening med 20/20 hindsight; c) eller i den lægevidenskabelige verden hvor vi finder vaccinemodstandere, (diskrediterede) persona’er som fhv. professor Peter Gøtzsche og psykolog Jonas Vennike der fremfører konspirationer om psykiatri eller kvaksalvere, der fupper syge mennesker med ideer funderet i Poppers definition af pseudovidenskabelig praksis.
- også har du mon også lagt mærke til de mange reklamer på SoMe foredragsholdere, whack-terapeut uddannelser og magiske sauna/massage/terapi der giver“ATP-boost”eller andet b*llshit..
Du vil i dit lægelige virke givetvis støde på patienter som søger hjælp grundet konsekvenserne af alternative behandlere, der fører disse ideer til praksis og derved patienterne. Det var hvertfald dagligdag på mit sidste ophold på BHB. Densfraktur fra kropsterapeut og kiropraktor. Trykpnemothorax fra akupunktør. Ubehandlet senstadiekræft som følge af NEO. Spiseforstyrrelser forstærket af influencere. Faretruende deprissive patienter skræmt fra liv og sans fra at søge psykiatrisk hjælp.
Eksempler på disse ‘ideer’ kan være: akupunktur, kiropraktik, zoneterapi, krystaller, ’kinesisk medicin’, homeopati, religion, kinesiologi, body-SDS, tankefeltterapi, samtlige ikke psykolog/ psykiater-certificerede psykoterapi-’skoler’ (NLP er super oppe fortiden), konspirationsteoretikerer, detox, livscoaches, selvhjælpseksperter, Jonas Vennike, ’healing’, kropsterapi, NEO (naturlig energi optimering), metamedicin, ’orthogonal medicin’, ‘influencere’, kranio-sakral terapi, cupping, energier og chakraer, ’fad’ diæter og fasteteknikker, funktionel medicin, Vibeke Manniche, hexagonal vand, iridologi, magnet terapi, Liselotte Blixt, clairvoyanter og ’psychics’, naturopati, osteopati, reflexiologi, aluminiumshatte, ’Qi’, cryosauna, Jordan Peterson, COVID-19 konspirationer og hvad end den næste reklame på insta/FB/tiktok kommer til at fortælle dig..
Karl Popper, lægerollerne og samfundsansvaret
Disinformationsforsker Claire Wardle fra Havard skriver at den bedste måde at bekæmpe misinformation og pseudovidenskab er at oversvømme informationslandskabet med korrekt viden, som taler til den laveste fællesnævner. Dertil kan vi aktivt anmelde og kritisere pseudovidenskabelige opslag og reklamer på sociale medier. Til sidst kan vi kigge ind ad. Hvor gode er vi i vores egen videnskabelige praksis og formidling til at følge Poppers idealer? Tør vi stille de risikable hypoteser, eller forsøger vi at drage nemme, men upålidelige konklusioner?
Forskere fra Holland har fundet at 96% af alle nye publikationer i psykologisk forskning resulterer i positive fund (bekræftelse af hypotesen). Til sammenligning var det tal kun 44% hos registrerede forskningsprojekter indenfor psykologien (hvor hypotesen skulle publiceres før data blev indsamlet). Der er ikke lignende data for biomedicinsk forskning, men mon ikke der også er en tilsvarende og bekymrende diskripans?
Som medicinstuderende og læger påtager vi os en række samfundsroller. Syv roller ifølge Sundhedsstyrelsen. Blandt af disse er kommunikatoren, sundhedsfremmeren og akademikeren . Det er vores ansvar at gøre hver vores for at bekæmpe spredningen af disse af ideer. Alene, kan ingen af os klare det – det bliver ugydeligt, udstillende og uoverkommeligt, men sammen i fællesskab kan vi løfte det flok!
//Younes, MOK.red